Gå til hovedindhold

Aarhus City Lab deltog i Festivalen Vilde Teknologier

Den 30. og 31. august blev de vilde teknologier sluppet løs på Dokk1. Blandt et hav af spændende talere og udstillere kunne gæsterne om fredagen møde Aarhus City Lab og høre nærmere om, hvordan vi bruger byen til test og udvikling.

  • Læs op

Indhold

    Fredag den 30. august kunne du møde Aarhus City Lab - på scenen med en spændende talk og i vores stand i udstillingsområdet.

    Talk om Aarhus som test og udviklingsby

    Aarhus vil gerne være en førende test- og udviklingsby – også når det handler om robotter og kunstig intelligens. Derfor faciliterede Aarhus City Lab en talk under festivalen, hvor vi kom helt tæt på nogle af byens gode eksempler på, hvordan Aarhus er brugt som testfacilitet – og hvilke potentialer der er for at teste i byen. Virksomhederne BM Tech X og SenArch har begge gennemført tests i samarbejde med Aarhus City Lab fortalte om deres erfaringer. De blev suppleret af bylivschef i Aarhus Kommune, Kim Gulvad Sørensen, der bragte sine perspektiver på, hvorfor en by som Aarhus skal samarbejde med virksomheder om test af ny teknologi.

    Aarhus City Labs stand

    For at sætte skub i udviklingen af Aarhus afvikler Aarhus City Lab løbende tests, hackathons og challenges – i et tæt samarbejde mellem virksomheder og Aarhus Kommune. På Aarhus City Labs stand kunne gæsterne høre mere om, hvordan vi arbejder for at gøre Aarhus til en smartere by - til gavn for udviklingen af virksomhedernes forretning og kommunens services.

    Aarhus City Lab vil gerne være bindeleddet mellem virksomhed og kommune. Vi er lutter øren, hvis du som medarbejder i Aarhus Kommune sidder med en udfordring, teknologien kan være med til at løse - eller hvis du som virksomhed har et produkt, der kunne være med til at løse et kommunalt behov.

    Sidst opdateret: 30. september 2024