Gå til hovedindhold

Lav challenges med os

Aarhus City Lab faciliterer challengeforløb, hvor Aarhus Kommune og private virksomheder samarbejder om løsninger, der udvikler virksomhedernes forretning og styrker den offentlige service.

  • Læs op

Indhold

    Aarhus City Lab faciliterer challengeforløb, hvor vi sætter en offentlig kommunal udfordring i centrum, og giver virksomheder mulighed for at bruge udfordringen som en del af deres forretningsudvikling. Det skal gerne give begge parter bedre viden om problemstillingen, så man på hver sin måde kan arbejde mod en kommercialisering på længere sigt.

    December 2024 - maj 2025

    Hvordan kan en teknologisk løsning, som tilpasser sig den enkelte aldersgruppe, understøtte de 13-18 åriges møde med offentlige myndigheder på en inkluderende måde?

    Mange unge har forskellige udfordringer i kommunikationen med offentlige myndigheder. Det kan være udsatte unge, som i forvejen kæmper med forskellige udfordringer, men det kan også være den 13-årige, som har fået sit første fritidsjob og skal finde ud af, hvordan skat, MitID og andre offentlige løsninger fungerer.

    Aarhus Kommune søger derfor en løsning der kan levere borgerservice for børn og gøre kommunes information til unge, deres forældre, pædagoger, lærere eller andre omsorgspersoner, lettere tilgængeligt, mere forståeligt og personligt. 

    Udfordringen er stillet af Aarhus Kommune og afvikles i samarbejde med CommuniCity. Læs mere om challengen her!

     

    Maj - september 2024

    I maj blev endnu en challenge søsat - denne gang lød udfordringen: Hvordan kan kunstig intelligens koblet med human intelligens (hybrid intelligens) finde og synliggøre kilder til data på CO2-udledninger for aktiviteter i bysamfundet?

    Udfordringen er stillet af Aarhus Kommune, Aarhus Universitet og følges af Ringkøbing-Skjern Kommune.

    I september præsenterer deltagerne deres indsigter og løsningsforslag.

     

    Januar - april 2024

    I januar lød startskuddet til en challenge, der over de kommende tre måneder skulle søge at løse udfordringen: Skab en teknologisk løsning, der kan lette processen med at oprette en bankkonto for internationale borgere i Aarhus.

    Et digitalt designbureau tog udfordringen op og kunne afslutningsvist præsentere en idé og refleksioner til glæde og gavn for opgavestilleren fra Aarhus Kommune, Kultur og Borgerservice - læs mere om forløbet her.

    Sidst opdateret: 25. september 2024